Distriktsjordemoderen på Fanø, fru Karen Margrethe Petersen, kan ikke leve af de alt for få fødsler og flytter til Dannemare på Lolland.
Mel.: Som dybest brønd.
En badeø med strand og klit og sand
er ikke stedet, hvor naturen ødsler.
Man lever trangt i jordemoderstand
med ringe høst, især hvad angår fødsler.
Pr. halvår fødes her kun et dusin,
så det er 24 børn om året,
og stadig kamp med skatter og termin
er øens brave jordemor beskåret.
Måske der i sæsonen avles små
af dem, der nyder ferielivets glæder,
men dem kan fruen intet tjene på,
da disse børn jo fødes andre steder.
l hverken Nordby eller Sønderho
er der til folkegavn lidt folkegrøde.
Fru Petersen har mistet lyst og tro,
thi kun ved andres fødsler får hun føde.
Til Lolland vil hun derfor komme ned.
Hun flytter 1. marts til Dannemare,
thi Lollands jord er kendt for frugtbarhed.
Her vrimler det, som når en so skal fare.
Med tasken drager fruen rask af sted,
og Fanø bliver kun et magert minde.
Hos Lollands kvinder tør hun regne med,
at de vil føde både børn og hende.
Rimus