Sunget af Ulf Pilgård i Tivolirevyen 1973. Musik Åge Stentoft. Tekst Epe.
Jeg har mistet en ven, som bli'r svær at erstatte,
jeg ved, det er slut, men ka' dårlignok fatte,
at toøren er væk.
Det ka' gi' selv en stærk mand et knæk.
Hvis man køber for ot' og hal'fems øre - en kage,
så mister man det, man sku' ha' haft tilbage,
når toøren er væk,
gang på gang vil man få sig et smæk.
Tænk blot på julen, hva' med den?
Så er vi alle på'en igen.
Kirkebøssen bli'r pludselig svær at passere,
når ingen har knapper i bukseme mere, og
toøren er væk.
Hvordan fupper man så pastor Bæk.
Og kaptajnen på øverste dæk?
Man la'r dalerne rulle og afskaffer ørene,
hva' ska' man nu gi' dem, der tigger ved dørene,
når toøren er væk.
Ska' man nu til at skrive en check?
Og hvordan ska' man nu efter nøgtern vurdering
ku' gi' et kontant bud på vores regering,
når toøren er væk.
For selv den var for meget for Per Hæk ...
Toøren sang sin svanesang,
nu er den gået al kødets gang,
så det er no'et menn'skeligt, det der er sket den,
men tænk, Simon Spies, han fik slet ikke set den,
og nu er den væk,
Den er væk som det usynlige blæk.
Den er væk som et slip og et træk.
Ulf Pilgård, skuespilleren:
Åge nåede et flot liv. At dø i den alder efter sådan en indsats, må være en flot måde at dø på. Et af de første år Åge havde Tivoli Teatret, boede han i Hellerup. Jeg var inviteret hjem til ham, og han havde skrevet melodien til "To-øren der forsvandt". Så spillede han den for mig, og den melodi blev jeg øjeblikkelig helt vild med. Jeg kunne mærke, den var der, og han var selv glad for den. Han sprudlede, og så blev han dødglad for, at jeg også kunne lide den. Det, der kom sådan umiddelbart og spontant, det var tit det, der blev bedst ...
Men i mine øjne var han så mangesidig, at han selv havde problemer med at finde ud af, hvor hans egentlige jeg var henne. For han rummede så mange kontrasterende elementer i sig. F.eks. glæden ved musik. Han elskede at sætte sig ved klaveret uden at kunne en node. Og samtidig interessen for og glæden ved at have gjort en god investering. En forretning der gik godt. Et forretningstalent ligger tæt op ad et kunstnerisk talent. Og forretnings-talentet kan jeg beundre lige så meget som talentet hos en kunstmaler.
At han var svær at blive klog på skyldes måske også, at han hægede lidt over det, som han syntes, var hans kraftcenter. Noget han ville passe på. Barrikadere sig bag ved. Hans skaberkraft, hans hemmelighed. Noget man ikke skulle komme for tæt på.
Der er nogle kunstnere, som er meget følsomme med at komme ud med deres allerinderste. Derfra hvor de føler, de tapper. Det er noget man ikke skal komme for tæt på. Det er alting s kerne, og man må ikke røre ved det.
Men jeg synes, det vigtigste er, at det festlige sejrede. Det sejrede altid.
--