Peters jul

Jeg glæder mig i denne tid,
nu falder julesneen hvid,
så ved jeg, julen kommer.
Min far hver dag i byen går,
og når han kommer hjem, jeg står
og ser hans store lommer.

Og på hans bord forleden dag
jeg så et yndigt lille flag,
og det jeg ikke glemmer.
Papir han klipper med en saks,
men når jeg kommer ind, han straks
sin stads i skuffen gemmer.

Og mor har peberkager bagt,
jeg ved det, jeg har selv dem smagt,
da de var ganske varme.
Sit sølvskab mor nu åbnet har,
og stadsestagen frem hun ta'er,
den med de mange arme.

Og mor hun har så mange bud,
hvert øjeblik skal Anders ud,
og mor og Anders hvisker .
Men jeg kan dog nok høre,- tys!
I morges var det julelys
og røde bånd og svesker.

Og søster Hanne syr og syr.
Hun siger, julen er så dyr,
hver gang hun grisen ryster.
Til far hun har en pibesnor
af perler, og til bedstemor
hun hækler på en trøster.

Jeg vil nok også noget få,
jeg må jo ud i gangen gå,
når hun skal til at strikke.
Derude er der rigt'nok koldt,
men når Jeg spiller med min bold,
så mærker jeg det ikke.

Da før jeg ud med Karen gik,
vi var i bagerens butik,
der stod den tykke bager,
og han skrev op, hvad Karen sa'e:
Til juleaften skal vi ha'e
to store julekager.
Gid det var jul! Hvor var det rart.
Men nu må den da komme snart,
det varer ikke længe,
for - fra min stol ved vinduet her
på køkkenmuren jeg jo ser
alt julegåsen hænge.

J. Krohn