Liva Weel i "Leve de nordiske piger" på Frederiksberg Teater 1939.
Musik af Åge Stentoft. Tekst Børge Müller.
Åge Stentoft, komponisten:
I Riddersalen hos Co-Optimisterne, blev jeg for alvor professionel. Her skrev jeg flere sange til Liva. Bl.a. "Ud og kigge-lytte". Det var blomsterne i Frederiksberg Have, hun sang om.
Kig tilvejrs, himlen er blå.
Solen har ta'et stråhatten på
der er sving i bæk og dam
og ged og får og lam!
Alt er grønt li'som i fjor
og den runde nyfødte jord
er glad og fuld af barneskrig -
naturens symfoni!
Alle blomster små ta'r kysen på,
for de skal op og kiggelytte
til den frække stær, den sjove gøg
i deres fineste søndagstøj .
En kanin gør kur, en mus går tur,
en regnorm pjasker i sin pytte
og den gamle snegl i havens grus
sidder og hvidter sit sneglehus.
Om det så er de små hesterejer,
syn's de livet er vidunderligt,
med små haletudser skjul de leger,
tit-tit, tit-tit!
Alle blomster små med kyse på
er oppe for at kiggelytte.
Og i tusindvis i solens skin
dufter de, blomstrer de somm'ren ind!
Se dig om, vint'ren er endt,
bøgens lysekrone er tændt,
hver en park i byen står
med blomster i sit hår.
Fred'riksberg Have har lagt
kåben og købt formiddags dragt,
den har glemt sin alderdom
og råber: Kom, kom, kom!
Alle tanter små ta'r onkler på,
for de skal ud og kiggelytte
til den gamle bænk, de mødtes
ved i deres gry ende kærlighed.
Det'det samme græs fra fem-og-tres,
hvor de minutterne har nydte.
Og den gamle eg, de går forbi,
den har de ridset det hele i.
I Kanalen går den samme rotte,
der stak ho'det op og smilte blidt,
når de gjorde, hvad de ikke måtte,
tit-tit, tit-tit!
Alle tanter små med onkler på
er ude for at kiggelytte.
Og i skyggen af den gamle lind,
smiler de, nikker de somm'ren ind.
Alting gror, ih hvor den skær,
man kan mærke somm'ren er nær,
løvetand og torskemund
har speederen i bund!
Våren er skøn som et digt,
og nu er det digternes pligt
at gå ud med blæk og pen
og digte lidt igen.
Alle Goether små ta'r musen på,
for de skal ud og kiggelytte
til den grønne skov og himlen blå
(som de så ofte har rimet på).
Axel Juel ta'r fat på "Vårens nat",
og Seedorf pukler i sin hytte
på en sang om hav og sø og falk
(tre fem-og-tyve hos Hasselbalch).
Sigfred Pedersen er osse på den,
han har købt en kasse blæk på kridt,
hans sørgmuntre sang begynder sådan:
tit-tit, tit-tit!
Alle Goether små med musen på
er ude for at kiggelytte.
Og med bulehat og kunstnersind
digter de, rimer de somm'ren ind!
--