Mel.: A.P. Berggreen 1828
Troen på Guds Søn - Påske - 209
1
Et kors det var det hårde, trange leje,
som jordens børn gav Frelseren i eje;
kun had til bolster og kun hån til hynde
fik han, der ikke kendte til at synde.
2
Nu vajer korset højt i folkets banner,
og by ved by en korsets kirke stander,
mod gyldne kors sig aftensolen bryder,
og korsets ord fra tusind tunger lyder.
3
I kirkens korsgang for det høje alter,
der mødes ung og gammel, fløjl og pjalter;
i kirkens korsgang under ranke søjler
går klang af dåbens vand og gravens nøgler.
4
Ja, korset knejser over land og bølge,
og hvo vil ikke Jesu indtog følge?
Og alle kommer de med palmegrene,
men hvo vil være Simon af Kyrene?
5
Det er så let at lægge kors på andre,
det er så tungt med korset selv at vandre;
men vil du favne ham i aftenfreden,
så må du følge ham i middagsheden.
6
Vel dig, som gik med ham i livets trængsler,
for dig går dødens port på lette hængsler!
Vel mig, om stav jeg kan af korset skære,
da går jeg let, hvor vejene er svære!
Chr. Richardt 1861.