af Svend-Aage Petersen
Jeg har fået den fra en god veninde fra Fyns land. Jeg ve s´met om jeg forstår den helt.
Åh, husker du Petrine - det barselsgilde hos Jens Tors,
jeg havde fået dig til bords - og vis á vis sad Stine.
Og da vi lidt i skrutten fik - ka´ det nok være knævren gik.
Åh, husker du Petrine - min fod den kom dig ganske nær,
jeg trådte dig på dine tæ´r - du trådte mig på mine.
Ha ha ha ha Petrine.
Åh, husker du Petrine - den gang vi leged´ panteleg,
jeg plukked´ kirsebær til dig - og de var fand´me fine.
Lars Kusk han var så ed´ne ond - hver gang han så, du spidsed´ mund.
Vi laved´ den Petrine - og hvert et kys, min søde ven,
med renters rente kom igen - jeg fik dig til at hvine.
Ha ha ha ha Petrine.
Åh, husker du Petrine - den nat vi hørte brandalarm,
vi i Kræn forkal´s vinduskarm - fik obsalveret Stine.
Hun hopped´ op - hun kravled´ ned, den hele gård sig vendte ve´et,
Med en forarget mine. Bagefter hende hopped´ Kræn
foruden bukser - den var ren (!). Nåh hvor der var til Stine.
Ha ha ha ha Petrine.
Åh, husker du Petrine - den dag du fyldte tyve år,
vi sad og fik en kaffetår, hos smedens Engeline.
Hun lod os ene et kvartér - men der behøves ikke mer´
til frieri Petrine - På begge mine knæ´r jeg dask,
du trak mig op - jeg fik et smask - så stak vi i at grine.
Ha ha ha ha Petrine.