Blå Mandag

Endelig voksen med ret til "lidt gang i den" på andendagen - også kaldet "Blå Mandag" eller "Andendagsfest" - markerer konfirmanden sin indtræden i de voksnes rækker.
Typisk ved at feste sammen med vennerne.
Eller ved at købe vildt ind og bruge hele eller dele af de store pengegaver.
Der er selvfølgelig også nogle stille og rolige unge, der blot går ud og lufter deres nye tøj på cafe eller i biografen.
Det er i øvrigt ikke længere sådan, at man automatisk har fri om mandagen efter sin konfirmation. Enkelte skoler holder dog stadig denne tradition i hævd. Desuden er det jo ikke længere altid, at konfirmationen falder på en søndag, Blå Mandag kan i dag holdes på alle mulige ugedage.

Her burde vi advare mod overdreven spiritusnydelse, "stoffer" og andre, for de unge uerfarne "voksne", kedelige ting. Men det vil vi undlade !

Blå mandag

"Blå mandag", "anden dag" eller "susdag" , som dagen efter konfirmationen også er blevet kaldt, var og er stadigvæk den dag, konfirmanderne skal ud at promenere, lufte deres nye tøj og gå på cafe. Ofte får de lov til at blive ude lidt længere om aftenen. Nogle går på diskotek, andre overværer en sen biograf-forestilling. DSB arrangerer særtog for konfirmander, der i forbindelse med deres blå mandag skal på udflugt. Hamburg er fx et yndet udflugtsmål for konfirmander i visse områder i Jylland, ligesom Tivoli Friheden holder særligt åbent den dag. I alt fald gør hver især et eller andet, der for den pågældende markerer, at der er sket en ændring.

Skolefri
Selvom konfirmanderne siden begyndelsen af 1970'erne ikke har haft fri mandagen efter konfirmationsdagen, er der stadigvæk på nogle skoler tradition for, at de får lov til at holde fri. Desuden efterfølges de konfirmationer, der fx afholdes bededag, af hele to fridage, så "blå mandag" eksisterer stadigvæk som begreb, selvom den ikke nødvendigvis holdes på en mandag.

Hvorfor hedder det blå mandag
Blå mandag blev i middelalderen anvendt om fastelavnsmandag, men er i dag gået over til at betyde frimandag - en såkaldt kitdag, en dag hvor man med eller uden tilladelse holder sig borte fra sit arbejde. Betegnelsen stammer egentlig fra tysk håndværksprog. I Tyskland var det nemlig sådan, at tjenerne fik lov til at holde fri blå mandag for at hvile ud efter søndagens karnevalsløjer. I lavtiden betragtede skandinaviske håndværkersvende et antal blå mandage som en rettighed, mens myndighederne forsøgte at begrænse dem eller ligefrem forbyde dem. I dag forbinder man i øvrigt også blå mandag med en "tømmermandsdag", en pjækkedag e.l.

Konfirmationssøndag
På samme måde som Tivoli Friheden i I 990'erne åbner særskilt for konfirmanderne på deres blå mandag, åbnedes RosenborgHave i København i 1700-årene på konfirmationssøndagen. om foråret, hvor haven var et yndet udflugtsmål for det højere borgerskabs konfirmander. Det samme var også Runde tårn og siden hen "Sommerlyst" på Frederiksberg Alle. Konfirmander der ikke tilhørte det højere borgerskab, drog derimod ud til Rabes Have ved Langebro, hvor der var forskellige former for forlystelser mens konfirmander fra de laveste sociale lag derimod gik på byens værtshuse, hvor de ikke sjældent oplevede deres første rus. Efterhånden udartede konfirmandemes gåen i byen sig til gadeuorden, hvad der fremgår af de mange klager der indløb i den forbindelse.
På landet kendte man ikke til denne form for promenader eller udflugter. Mange børn arbejdede jo allerede og fik derfor kun fri om søndagen, måske endda blot til selve den kirkelige handling.

Guldkonfirmation
At fejre guldkonfirmation er en ny skik, der kan dateres til 1964, hvor ca. 200 konfirmander årgang 1904-14 mødtes i Skt. Nicolai Kirke i Aabenraa for at fejre "guldkonfirmation". Endnu er skikken med at fejre sit 50-års konfirmationsjubilæum dog ikke blevet særlig udbredt.
--