Logo

Åh Louise

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Melodi: Ralph Benatzsky - Tekst: Viggo Barfoed

 

Ak, her sidder jeg og sukker,

og mens denne gås jeg plukker,

er det dig, Louise, som jeg tænker på.

Gåsen her er blød og lækker,

og min appetit den vækker,

ikke alle folk kan steg på gaflen få.

Helt forelsket den jeg ser på,

ganske vist har den jo fjer på,

det er dem jeg sidder her og piller af.

Den skal min erstatning være,

til jeg har dig selv, du kære.

Heldigvis det varer kun en enkelt da'.

Åh, Louise, du'r lige til at spise.

Gåsebryst det elsker jeg såre meget,

men det er kun surrogat mod dit eget.

Åh, Louise, den rene gourmandise

du være vil i dejlig sauce,

du søde lille gås.

 

Åh, Louise, husk nu toget,

der er afgang otte noget,

ankomst her til land stationen ti halvtreds.

På perronen jeg dig henter,

se din Pollemand dig venter,

når jeg har dig i min favn, er jeg tilfreds.

Bort af længsel helt jeg tæres,

men tålmodighed kan læres,

og i morgen, oh, Louise, har jeg dig.

Så skal dig, Louise, disse

hænder kærligt kissemisse,

vice versa skal du kissemisse mig.

Åh, Louise, du'r lige til at spise.

Med din ynde, med dit smil, med din timbre,

er du som et solskinsstrejf i december.

Åh, Louise, mit hjertes translatrice,

du tolker elskovs tavse sprog,

fordi du er så klog.

 

Dine øjnes ædelstene

elsker jeg, især det ene,

dine tænder har omtrent det rette tal.

Du er ikke af de svære,

men der er, hvad der skal være,

og det sidder nogenlunde, hvor det skal.

Dine ben, min kære pige,

er jo ikke ganske lige,

jeg har kaldt dem for 'romanben' , du forstår:

At de to kan få hinanden

strider først imod forstanden,

men i slutningen de dog hinanden får.

Åh, Louise, kan ikke fange grise.

Og så nøje, det er klart, ikke ta'r vi,

at du ikke er en ren Lillian Harvey.

Åh, Louise, din skønhed må man prise,

og det er jeg vel nærmest til,

når ingen andre vil.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (32 stemmer)
Siden er blevet set 12.834 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1115820-05-2017 09:19:52 Staffan
Visan var med i en film med Max Hansen som sjunger den när han plockar gåsen som sedan skall ätas upp. Kommer någon ihåg vad filmen hette?
802413-08-2014 20:50:30 Morten
Den hedder gebisset, men er skrevet til Bakken og den findes kun i deres bøger.
802526-05-2014 16:16:42 carl sandhøj
jeg har just hørt denne melodi, men med en tekst der handler om at gå med kunstige tænder første linie lød vist ca. sådan her : Åh de`t en vane ,at gå med kunstig gane Har nogen mon denne tekst ?? Mvh. Carl
802609-09-2011 23:12:47 Jens Dinsen
Jeg har en ven som søger noderne til ovenstående vise "Ak, her sidder jeg og sukker" --- "Åh, Louise ...." Med venlig hilsen Jens D.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her