Komponist Norsk folkemelodi Tekst Ukendt
Mel,; Poul sine høns
Når jeg engang er død og begravet,
så vil jeg la' mine negle gro.
Så vil jeg grave et hul gennem jorden.
Det skal føre hen til den nærmeste kro.
Der vil jeg købe en hel kasse bajer.
Det ska' være Tuborg, den samme som jeg plejer.
Så vil jeg kravle tilbage i graven,
og der vil jeg drikke mine bajere i fred.
Vi har fået tilsendt følgende "udvidede" version af visen:
Tænker du på at dit timeglas svinder
Snart som en rystende olding du går
Hulkindet rundt uden hår eller tænder
Faktisk med benet i graven du står,
Men inden låget på kisten, det smækker
Og du er uden for bajernes rækker
Så lad os drikke en Hof eller to
Hvem ved om helvede ejer en kro
livet har budt på mangfoldige glæder,
dejligst var piger, trompeter og øl.
Elite klubben var et af de steder,
Hvor vi os muntrede kåde som føl.
Når vores tid her på jorden er omme,
Håber jeg derfor I alle kan komme,
Med til det livligste dødningebal,
Hvor mellem gravkors vi svinge os skal.
Bleg som et liglagen, månen, den lyser,
Langt borte høres en hylende hund
Og i alkoven på gården man gyser
Manden med leen har travlt for en stund.
Liget i galgen på bakken det stønner:
Stik mig en Wiibro, åh hør mine bønner.
Uglen den tuder og natten er kold,
Uret i tårnet på kirken slår tolv.
Da bli'r der liv i vor dødninge have.
Eliteanere, så står vi op.
Se, hvor de myldrer fra samtlige grave,
Hør, hvor den rasler den kødløse krop.
Eks. Kassereren, han stiller på pletten,
Siger. "godnat, må jeg få for billetten"
Så får vi anvist en flot sarkofag,
Hvor vi kan nyde en Tuborg i mag
Nu spilles op af Jens Benrads orkester
Hør, janitsharen på bækkenet slår.
Og det går til som ved levende fester,
Der drikkes Stjerne og dansen den går.
Her ved kapellets, de gamle kastanjer,
Sværmer to unge, som sødt gnaver kranier
Og hendes ben ser så dejlige ud.
Hun bliver yndig som kraniebrud.
Pludselig lyder en galene hane,
himlen i øst får et rødligt skær.
Så er det slut med at væde vor gane,
Nu iler bort vores spøgelseshær.
Men overalt har vort øl lavet pletter,
Haven, den flyder med drukne skeletter.
Graverens hund bli'r nok kisteglad,
Og guffer løs af den dejlige mad.
Dagen derpå, når jeg tørster i graven,
Så vil jeg hvis mine negle kan gro,
Grave en gang under kirkegårdshaven,
Som fører hen til den nærmeste kro.
Og når jeg viser mit kranie og griner,
Til servitricen, af rædsel hun hviner.
Så vil jeg snuppe en øl eller to,
Kravle tilbage og drikke i ro.