Se når Danmarks bøgeskove mister løvet,
som en trækfugl drager jeg mod syd igen,
skønt jeg ved, at jeg vil gøre dig bedrøvet,
men et løfte gives her af mig min ven.
Kor:
Denne rejse bli'r bestemt den allersidste,
jeg vil aldrig, aldrig mer' forlade dig.
Ak, du kære, hvis du bare nu det vidste,
hvordan afskedstimen altid piner mig.
Vores rejser når nu ned mod sydens lande,
hvor jeg tit og ofte før har sat min fod,
gennem store dybe ukendte vande,
her skal skibet atter sejle fod for fod.
Kor:
Denne rejse bli'r bestemt den allersidste,
jeg vil aldrig, aldrig mer' forlade dig.
Ak, du kære, hvis du bare nu det vidste,
hvordan afskedstimen altid piner mig.
Rødehavet er for os for længst passeret,
vi fik brune rygge, det os solen gav.
Her har Moses med sin hær engang marcheret,
vandret over bunden med sin aronstav.
Kor:
Denne rejse bli'r bestemt den allersidste,
jeg vil aldrig, aldrig mer' forlade dig.
Ak, du kære, hvis du bare nu det vidste,
hvordan afskedstimen altid piner mig.
Som safirens dybeblå var Middelhavet,
og dets bølgeskin det var som perlemor.
Hvor Suezkanalen der engang blev gravet,
lyste mod os som et prægtigt ørkenspor.
Kor:
Denne rejse bli'r bestemt den allersidste,
jeg vil aldrig, aldrig mer' forlade dig.
Ak, du kære, hvis du bare nu det vidste,
hvordan afskedstimen altid piner mig.
Jeg syntes, at der manglede et slutvers, derfor skrev jeg selv et.
Jeg håber I kan bruge det.
Men når Danmark's bøgeskov igen jeg skuer,
og for sidste gang jeg ned af lejdern går.
Skal vi hygge os i dine lyse stuer,
dele sommer, vinter, efterår og vår.
Kor:
Denne rejse bli'r bestemt den allersidste,
jeg vil aldrig, aldrig mer' forlade dig.
Ak, du kære, hvis du bare nu det vidste,
hvordan afskedstimen altid piner mig.
Med venlig hilsen Tonny Poulsen
Melodi: Keld og Donkey’s synger to sange på samme melodi, der hedder: ”Man sku’ ta’ og være bedre mod hinanden” samt en der hedder: ”Prøv at se det hele fra den lyse side”.