Erik Grip 1982 - N.F.S.Grundtvig 1824
1 Jeg kender et land,
hvor håret ej gråner, og tid har ej tand,
hvor solen ej brænder, og bølgen ej slår,
hvor høsten omfavner den blomstrende vår,
hvor aften og morgen gå altid i dans
med middagens glans.
2 O dejlige land!
hvor glasset ej rinder med tårer som sand, hvor intet man savner, som ønske er værd, hvor det ikkun fattes, som smertede her. Hvert menneske søger med længsel i bryst din smilende kyst.
3 Forjættede land!
Du hilses i morgenens spejlklare strand,
når barnet mon skue din skygge fuld skøn
og drømmer, du findes, hvor skoven er grøn,
hvor barnet kan dele med blomster og siv
sit smil og sit liv.
4 O flygtige drøm!
om evigheds-øen i tidernes strøm,
om templet for glæden i tårernes dal,
om halvgude-livet i dødninge-sal.
Med dig fra de fleste henfarer på stand
de levendes land.
5 O skuffende drøm!
Du skinnende boble på tidernes strøm.
Forgæves dig skjalden med mund og med pen
af glimrende skygger vil skabe igen.
Når skyggen er ligest, da hulke de små,
som stirre derpå.
6 Fortryllende drøm
om evigheds-perlen i tidernes strøm.
Du gækker de arme, der søge omsonst,
hvad hjertet begærer i billed og kunst,
så varigst de kalde, hvad sikkert forgår
som timer og år.
7 O kærligheds ånd!
Lad barnlig mig kysse din strålende hånd,
som rækker fra himlen til jorderigs muld
og rører vort øje med fingre som guld,
så blålig sig hæver bag buldrende strand
det dejlige land.
8 O kristelighed!
Du skænker vort hjerte, hvad verden ej ved.
Hvad svagt vi kun skimte, mens øjet er blåt,
det lever dog i os, det føle vi godt,
mit land, siger Herren, er Himmel og jord,
hvor kærlighed bor!