Musik: Otto Francker - Tekst: Thøger Olesen
Når jeg ser på skønne blomster, dukker svundne minder frem
om den gamle, milde gartner i mit fjerne barndomshjem.
Jeg skal aldrig, aldrig glemme denne dybe, rene stemme;
jeg har elsket den engang og jeg lytted når han sang:
Plante smil og plante solskin,
plante sang i hvert et sind,
skabe hverdag om til fest,
og lukke lys og glæde ind.
Smil og sang og mange blomster groede frem fra havens jord;
fra de høje, grønne birke lød et muntert fuglekor.
Det var eventyrets rige for en lille, bitte pige.
Dagen var så lys og lang, når den gamle gartner sang.
Når det sker for mig, at jeg blir både trist og kold og grå,
husker jeg den gamle gartner og de ting han troede på.
Selvom sorgerne er slemme, får en sang mig til at glemme;
jeg har lært det gang på gang af den gamle gartners sang.