Den gamle kælling

Dansk folkemelodi Tekst: Ukendt

A tænkte på at gifte mig
for pengene at vinde,
og så fik a fat i'n gammel kæll'ng,
der næppe kunne spinde,
Tra la la la la la la la,
fra la la la la la la la,
og aldrig fik a nogen ro for kællingen.

Så tog a ud min lille båd
og ville på havet sejle,
men kællingen tog sit degnetrug
og fulgte mig i hælen.
Tra la la la ...

Så tog a frem min stålgrå hest
og ville for præsten ride,
men kællingen tog sit kosteskaft
og fulgte mig ved min side.
Tra la la la ...

Og præsten tog sin store bog
og ville for hende læse,
men kællingen tog sit kosteskaft
og smurte ham om næsen.
Tra la la la ...

Men! Så fik a fat i en ruste kniv,
og den hang løs i skavtet,
den jog a op i kæll'ngens liv
og tusind djævl' bagefter.
Tra la la la la la la la,
fra la la la la la la la,
og endelig så fik a ro for kællingen.

Kællinger var yndlingsfigurer i de gamle skæmteviser: snu og frastødende, uappetitlige, imponerende og måske lidt angstvækkende. Denne vise, som findes i mange varianter,findes i Evald Tang Kristensens 'Skæmteviser' (1901) under fællestitlen 'Den slemme Kjælling' . Den har været meget populær og er indsamlet fra folkemunde så sent som i 1982.