Tekst: Alfred Kjerulf. Gl. Visemelodi
Gamle Vold, hvis dig de slaar,
Slaget haardt mig rammer,
mine bedste Barndomsaar
svandt blandt disse Stammer.
Solen gød i øjet Ild
og Blod i mine Kinder,
derfor nu jeg kæmpe vil
for mine Barndomsminder,
derfor nu vi kæmpe vil
for vore Barndomsminder.
Gamle Vold, din stille Fred
sig svøbte som en Kaabe
om min unge Kærlighed,
derfor vil vi haabe:
ej man dig forvandle vil
til skumle graa Kaserne.
Du mit Liv er knyttet til,
derfor jeg dig værner,
du mit Liv er knyttet til,
derfor jeg dig værner.
Gamle Vold, hvor Bedstefar
røg sin Aftenpibe,
du mit hele Hjerte har,
nu du er i Knibe.
Lad kun Byen mod øst og Vest
som en Flod sig brede,
men den; sidste lille Rest
af Volden maa vi frede,
men den sidste lille Rest
af Volden maa vi frede.