Mel.: Jeg ved et evigt Himmerig
Menneskelivet - Aften - 780
1
Den lyse dag forgangen er,
den blanke sol forsvundet,
og natten med sin skyggehær
den har nu sejer vundet.
2
I al den ganske kristenhed
vi tro dog og bekende:
Vi har en sol, som ej går ned,
en dag, som ej får ende.
3
For os det store lys oprandt,
hvorom profeter tale,
som gennemstråler uden tant
selv dødens skyggedale.
4
Thi giver vi os Gud i vold
i Jesu navn at hvile,
han er vort klippefaste skjold
mod alle fjenders pile.
5
Han er vort skjold mod nattens gru,
han er vort lys i mørke,
og sejer ingen vandt endnu,
som med ham prøved styrke.
6
Til lys vi har Guds egen Søn,
til vagt hans engleskare,
et skjold os er vor aftenbøn
imod al frygt og fare.
7
Da hvile vi i fred og ro,
ja, smilende vi sove
og vågne hver en morgen fro
vor Gud i sang at love.
8
Selv dødens søvn skal vorde blid,
og gravens nat opklares;
thi vi får dag til evig tid,
når Herren åbenbares.
N.F.S. Grundtvig 1833.