Jeg stirrer på den gamle tomme stald
hvor ingen mere vrinsker på mit kald.
Kun en blankslidt saddel er til rest
som et minde om min gamle hest.
Bort til en anden verden drog du hen
men vi skal ses en skønne dag igen.
Vi skal tumle der i munter leg,
gamle ven, hvor jeg dog savner dig.
Vi to har slidt, kæmpet og stridt
men altid ærlig var vor kamp.
Jeg hører endnu dine tramp.
Og mindes jeg vor færd,
du bli'r mig så nær, så nær som var du her.
Kun dig og ingen anden har jeg kær.
Jeg stirrer på den tomme gamle stald
Der li'som jeg går langsomt i forfald
kun en blankslidt saddel er til rest
som et minde om min gamle hest.