Der står en bred og gammel hyld
derhjemme i vor gård.
Af blæsten bragt blandt stene lagt
den fik kun trange kår.
Ja den blev regnet ak så lidt og barnehænder små-
den plyndred frit ja frit og tit
så langt de kunne nå.
Den bredte frodigt ud sit blad
og blomster hvide skærm,
den indbød moderlig og glad
de vimse biers sværm
Og spurven pludred på dens gren og lystid finken sang
og de fandt skygge hver og een
som plyndred den en gang.
Oh du frimodighedens træ
fra da du lå i svøb.
Oh du tålmodighedens træ
som aldrig giver køb.
Oh du sagtmodighedes træ som lønner ondt med godt
Oh - gid jeg kunne ligne dig -
ja kunne jeg dog blot!
Fra Edith T. A.