Komponist Ukendt Tekst Bent Werner
En aftenstund i januar i 1903
en farlig flok i gaderne på march man kunne se.
Med lærkerne i lommerne
og huerne på sned,
de var sure, fordi ingen tog dem med.
Der var bisser, der var børster,
der var bumser med kulør,
der var læderjakker i et allerhelvedes humør,
der med knipler og med knojern
og med blodet rødt og hedt,
gik til Rådhuspladsen for at øve ret.
Og samme aften samledes i Bremerholm kvarter
en bande af de rødder man i Minefeltet ser,
de gik hurtigt til makronerne
fordi de var genert´
de var sure, fordi alting var forkert.
Der var bisser.....................
Med brask og bram kom knægtene i march fra Vesterbro
og 1000 mand fra Nørrebro i ilmarch to og to
fra Sundby kom et snusket slæng med råb og skrig og sang,
de var sure,
fordi vejen var for lang.
Der var bisser.....................
Og godtfolk fløj fra Rådhuspladsen rappere end lyn
da vrede bisser vælted´ frem fra hver sin kant af by´n
og tyst og øde pladsen lå i månens blege skin,
da et krigsråb lød der gik til marv og ben.
Der var bisser.....................
De hærdebrede børster stod på pladsen mand ved mand
de hujede og truede, men alle holdt de stand
i fire timer skreg de, at ny rykkede de frem
og så drej´de de om på hælen og gik hjem.
Der var bisser.....................
Men endnu i dag beretter man
med rædsel og med skræk
om kæmperne, der kæmpede
i fire døgn i træk,
der med knipler og med knojern
og med blodet rødt og hedt,
gik til Rådhuspladsen
for at øve ret.