(Idyl) Komp.: William Barbieri Forf.: Karl Larsen
Det er dog li'som lidt sommer endnu,
om osse luften er kold;
så la' os sidde en kende,
du, oppe på Kresj'nshavns vold.
Je' har en pibe tobak igen
a' den fra min fødselsda' ,
den tænder jeg mig, og min lille ven
hun nøj's med lugten dera'.
Men siden, hos mig, ska' vi begge to
drikke kaffe a' samme kop.
Og så er'et mørkning og søndagsro,
og du løser håret op.
Marie! Det ska' du love mig,
a' hvor sløjt det så osse går,
og hvor meget frisøren han plager dig:
du må aldrig sælge det hår.
Karl Larsen blev i slutningen af forrige århundrede en af tidens bedste skildrere af det småborgerlige københavnske miljø. Som prosaforfatter viste han en fremragende evne til at fremstille og karakterisere københavnske typer - ikke mindst hans tre figurer Hans Peter Egeskov, Krejsan Vesterbro og Hopsadrengen. Som verse-dyrker vandt han sig derimod intet navn, selvom den lille idyl her i sin prisværdigt korthed og præcision egentlig får givet et forbløffende farverigt miniatureportræt fra halvfemsernes københavnerliv. DM 5, pag. 68