Det er synd for Lille Palle

Jeg ka' huske Lille Palle, li' fra vi var små,
at hans mor var glad for ham, det kan man godt forstå,
han var li'så glad for hende, han var kælegris,
men som alting her i verden, ha'de det sin pris,
for når vi skød nytår ind, og op og ned han fo'r,
så stod alle ungerne og skreg i blandet kor:
Op og kysse, ned og knalde, det er synd for Lille Palle.

Nå, men tiden gik, og Lille Palle blev soldat,
men for ham betød det nærmest, han blev akrobat,
det er ikke nemt at bakse med en stor kanon,
når man ikke selv er større, end som en dragon,
når han var på skydebanen, var han altså knust,
der var sved på panden, og det gik med støn og prust,
op og sigte, ned og knalde, det er synd for Lille Palle.

Men til sidst så slap han hjem, og så gik han i gang
med at dyrke det, han bedst ku' li' - musik og sang,
og han fik jo stor succes, og han blev populær,
men det er nu ikke nemt at være folkekær,
jeg var til champagnefest, og Palle han var med,
men den arme fyr han fik sgu ikke megen fred,
op og synge, ned og knalde, det er synd for Lille Palle.

Nu har jeg hørt rygter om, at han har forlovet sig,
jeg ved altså ikke om det passer eller ej,
men hvis det har noget på sig, det, som jeg har hørt
ja, så må jeg tilstå, at det lyder tem'lig skørt,
og for Palle må det sikkert vær' en blandet spøg,
for de si'r, at hun er næsten et par meter høj.
Op og kysse, ned og knalde, det er synd for Lille Palle.

Tekst: Hans Møller
Musik: Frank Leon
Sunget af Anni