Mel.: Jeg ved et evigt Himmerig
Menneskelivet - Aften - 782
1
Dig vandre vi så gerne med,
opstandne Jesus milde!
Med dig til Himlens hvilested
vi gerne følges ville.
2
O, kom til os og slip os ej,
men drag os, når vi ikke
er raske nok på Himlens vej,
hvor torne foden stikke!
3
Vor aftenstund er altid nær
i hver en livets alder;
o, vær vort lys med lifligt skær,
når aftenduggen falder.
4
Når da vor dunkle pilgrimsfærd
ved målet er til ende,
vi skal med himmelsk klarhed dér
dig og din Fader kende.
Thomas Kingo 1689. N.F.S. Grundtvig 1853. Oprindelig del af nr. 244.