Logo

Dit hjerte er i fare, Andresen

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sunget af Osvald Helmuth i Cirkusrevyen 1936. Musik af Åge Stentoft, tekst af Poul Sørensen.

 

Vi var ene to,

månen hang og lo,

jeg var ude af mig sæl',

men i samme nu

som hun sa' "Åh du!"

hviskede det i min sjæl:

"Dit hjerte er i fare, Andresen!

Det er det jo, hver gang det bli'r maj.

Når fuglene sig parrer, Andresen,

så er der osse bud efter dig!

I dit unge hjerte svulmer kraften,

der er erotik i luften,

hvor du så går hen,

Andresen, det er lis'dan i aften!

Med andre ord: Nu er du på'n igen!"

 

Vi gik en tur, men tænk,

så stod der en bænk

inde ved en ensom sti!

Bænke i en skov

sku' forbyd's ved lov,

for hvad nytter det at si':

"Dit hjerte er i fare, Andresen!

Du sitter der i fuldmånens skær;

dens stråler er så klare, Andresen,

og pigen sitter alt, altfor nær!

Bølgerne de risler blidt mod stranden,

denne her infame lille

nattergal den slår.

Andresen, nu går du fra forstanden!

Det' osse fa'n, så det er ve'r bli' vår!"

 

Altså hvor jeg led!

Hvergang jeg blev hed,

vågnede mit bedre jeg!

Inde i mit bryst

lød en grådkvalt røst,

jeg ku' mærke, at den skreg:

"Dit hjerte er i fare, Andresen!

for pigens røde mund gør dig skør.

La' vær og la' dig narre, Andresen,

for det er bare løgn og kulør!

Føler du dit stakkels hjerte skælve?

Svimler du ved nattens duft

af roser, hyld og tjørn?

Andresen, det' kun syvogfyrre el've,

som hun har fået henne hos frisør'n!"

 

Aft'nen var så smuk,

og hun drog et suk,

og så sa' jeg: "Dejligt vejr!"

"Ja, det er!" sa' hun.

Så holdt jeg min mund;

men så hvisked' skovens træ'r:

"Dit hjerte er i fare, Andresen,

hun nynner denne hel "Flyv fugl, flyv".

Hun ka' sit repertoire, Andresen,

men sørg nu for, at det skal bli' lyv!

Men'ske, lad dog vær' at la' dig knalde!

Ved du hvad en vielse

den koster, lille ven?

Det' fire kroner een gang for alle,

plus hver en klink, du tjener sidenhen!"

 

Hun var skøn af krop;

kjolen var glidt op,

hun had' silkestrømper på.

Og nervøs og bleg

mumled' stakkels jeg,

mens jeg kigged' ned på skrå:

"Dit hjerte er i fare, Andresen,

nu sidder der en myg på hend's knæ.

Man la' den, la' den bare, Andresen,

for rør' du hende, er du et fæ!

Herregud, du gamle, brug dog pæren:

Bryllupsmarch til Kaper,

det er slut på eventyr't.

Andresen, der er lusk i affæren!

Måske det' dejligt, men det' fa'ens dyrt!"

 

Hvodden at det kom,

ved jeg intet om,

pluds'lig sad hun på mit skød!

Jeg sa' ingenting,

og hun sa' ingenting;

men det var som om det lød:

"Dit hjerte er i fare, Andresen!

Hvordan er det, du krøller dit tøj?

Der knækked' din' cigarer, Andresen,

værs'go, halvanden krone, der røg!

Se nu dog og få fornuften funden

før den lille snottede

gud Amor vinder sejr!

Andresen, se nu spidser hun munden,

ta' nu og sig, du helst vil ha' en baj'r!"

 

---

Kaper: overborgmester i København, som stod for et utal af vielser

 

Åge Sten toft, komponisten:

En dag kom Osvald Helmuth ud til Ludvig i Riddersalen og spurgte, om han ikke ville være med til at lave en revy ude på Bakken. Den skal hedde Cirkusrevyen, for det skulle foregå i et lånt cirkustelt. Ludvig sagde: det vil jeg godt, men så vil jeg have "Krølle" med. Så blev jeg både komponist og pianist i den første Cirkusrevy. Og så begyndte jeg at skrive til Osvald. Den første var "Dit hjerte er i fare, Andresen", så kom "Konen, kællingen, madammen". Og senere har jeg jo lavet mange ting til ham. "Henne om hjørnet nede i kælderen", "Den mellemste køje". Jeg lavede 28 i alt.

--

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (26 stemmer)
Siden er blevet set 11.667 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1100106-04-2017 17:42:37 Søren
GENIAL sang! Både tekst og mel. Hvad blev der af de store revyforfattere? Eller er det bare mig der ikke ser dem?

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her