Ludvig Brandstrup i "Tidens børn" på Apolloteatret 1939) Musik af Åge Stentoft. Tekst af Børge Müller.
Det, De nu på scenen så
rundt med træsabler gå,
var i sandhed og især
ikke nogen rigtig hær.
Det var de otte mand
fra Dukkeliseland.
De passer på riget og alt det der
i al slags vejr.
Til gengæld får de alt
fra brød helt hen til salt,
og suppen er kogt på kaptajnens hat
og så en kat.
I nattens regn og slud
er teltet som en klud,
hver morgen blir de vækket af et hekseskud.
Så blir de gjort i stand,
gør alle otte mand
i lille Dukkeliseland !
Hvergang det er måneskin,
frydes mit dukkesind.
Og mens hjertet gør et hop,
dukker dukke Amor op!
Han er den mindste mand
i Dukkeliseland,
men har dog alli'vel den største magt,
oh, vær på vagt!
Når blot man sender bud,
så ruller han sig ud.
Han skaffer hver pige en hjertenskær
i al slags vejr.
Han klarer kriserne
for Dukkeliserne,
hver aften spytter han i muffediserne.
Og han kan sætte brand,
hvis der er no'en, der kan,
i lille Dukkeliseland !
På Parnasset sidder Leck
Fischer og bruger blæk,
altid oplagt til en spøg,
altid fuld af dukketøj!.
Han er den muntre mand
i Dukkeliseland.
Han frier til Thalia en gang om år't,
og han forstår'et!
Han ved, hvad folk vil ha'
og trænger til ida',
han griber sin grådkvalte fyldepen,
så får den den!
Heltinden, bleg, nervøs,
går rundt i feberdøs.
og helten hoster syg og grim og arbejdsløs!
Han kvikker, hvor han kan,
det gør den muntre mand
i lille Dukkeliseland !