Logo

Engang var frihed ordet

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Erik Sommer 1986 - Jens Rosendal 1979

 

1 Engang var frihed ordet,

som brændte i mit sind,

de grænseløse vidder,

den frie, åbne vind.

 

2 Engang var altings

frihed fremdriften i min hånd.

Det var min agt, mit arbejd,

at sprænge alle bånd.

 

3 Og ånden var nok vældig

som storm og bølgeslag,

og dog gik verden under

i håbløshed hver dag.

 

4 Og grænseløs blev tvivlen

og endeløs min vej,

og Babelstårnet vælted

med verden under sig.

 

5 Nu beder jeg om grænser,

et sted, hvor jeg kan stå.

hvor jeg kan værne livet,

når fjenden trænger på.

 

6 Nu beder jeg om ansvar

og frihed for den plet,

hvor jeg skal være hjemme

og slås for arv og ret.

 

7 Nu beder jeg om grænser

for folket, som er mit,

et land til at befæste

det vi tør kalde frit.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (53 stemmer)
Siden er blevet set 6.871 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
807214-01-2013 12:12:21 Nicolaj
Den synges på "Jeg ved en lærkerede".

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her