Erik Sommer 1986 - Jens Rosendal 1979
1 Engang var frihed ordet,
som brændte i mit sind,
de grænseløse vidder,
den frie, åbne vind.
2 Engang var altings
frihed fremdriften i min hånd.
Det var min agt, mit arbejd,
at sprænge alle bånd.
3 Og ånden var nok vældig
som storm og bølgeslag,
og dog gik verden under
i håbløshed hver dag.
4 Og grænseløs blev tvivlen
og endeløs min vej,
og Babelstårnet vælted
med verden under sig.
5 Nu beder jeg om grænser,
et sted, hvor jeg kan stå.
hvor jeg kan værne livet,
når fjenden trænger på.
6 Nu beder jeg om ansvar
og frihed for den plet,
hvor jeg skal være hjemme
og slås for arv og ret.
7 Nu beder jeg om grænser
for folket, som er mit,
et land til at befæste
det vi tør kalde frit.