Komp.: Ukendt Forf.: Erik Bøgh
Første skål jeg bragte ægtestanden,
som så tit i blinde skænker manden,
når hans ungdomsidealer glippe,
til ledsagerinde en Xan - (ryger under mellemspillet)
en sand engel på hans mørke vej.
Med behørige formaliteter
fulgte nu en skål for de profeter,
som befale tørst i sorg og kulde,
skønt de stadig selv er - (ryger)
selv erholde skam til tak derfor.
For vor rigsdag jeg en skål udbragte;
thi den tæller mænd, som vi må agte -
mænd, hvis dygtighed vi alle kende -
mænd, hvis taler ere uden - (ryger)
uden frygt og dadel, det er vist.
Så en skål for vore diplomater
tømte jeg med mine kammerater.
Diplomater har vi, de er gode
nogle med og andre uden - (ryger)
uden ridderkors og adlet navn.
Danmarks skål det var den allersidste,
Danmark ønsked jeg alt godt, jeg vidste -
intet tab af mandskab og provinser,
ingen pest og ingen tyske - (ryger)
tyske oversvømmelser i år.
Fra lejlighedsstykket "Nytårsnat 1850", opført på Kasino 1850.
Et smukt eksempel på teknikken med at vække forventning om et rim og en pointe, som så alligevel ikke kommer og derved får dobbelt stærk effekt. De tyske (prinser), der nævnes, sigter først og fremmest til Danmarks ærkefjende under Treårskrigen, Prinsen af Nør.