Carl Nielsen 1919 - N. F. S. Grundtvig 1837
1 Forunderligt at sige
og sært at tænke på,
at kongen til Guds rige
i stalden fødes må,
at himlens lys og ære,
det levende Guds ord
skal husvild blandt os være,
som armods søn på jord.
2 Selv spurven har sin rede,
kan bygge der og bo;
en svale ej tør lede
om nattely og ro;
de vilde dyr i hule
har hver sin egen vrå;
skal sig min Frelser skjule
i fremmed stald på strå?
3 Nej, kom, jeg vil oplukke
mit hjerte, sjæl og sind,
ja, bede, synge, sukke:
Kom, Jesus, kom herind!
Det er ej fremmed bolig,
du den har dyre købt!
Her skal du hvile rolig
i kærligheden svøbt.