Mel.: Rudolph Bay 1827. Thomas Laub 1922
Menneskelivet - Aften- 778
1
Fred hviler over land og by,
ej verden larmer mer;
fro smiler månen til sin sky,
til stjerne stjerne ser.
2
Og søen blank og rolig står
med himlen i sin favn;
på dammen fjerne vogter går
og lover Herrens navn.
3
Der er så stille og så tyst
i himmel og på jord;
vær også stille i mit bryst,
du flygtning, som dér bor!
4
Slut fred, o hjerte, med hver sjæl,
som her dig ej forstår!
Se, over by og dal i kvæld
nu fredens engel går.
5
Som du han er en fremmed her,
til Himlen står hans hu;
dog i det stille stjerneskær
han dvæler her som du.
6
O, lær af ham din aftensang:
Fred med hver sjæl på jord!
Til samme Himmel går vor gang,
adskilles end vort spor.
7
Fred med hvert hjerte, fjern og nær,
som uden ro mon slå!
Fred med de få, som mig har kær,
og dem, jeg aldrig så.
B.S. Ingemann 1822.