Tekst Poul Erik Pedersen
Mel.: Flickorna från Småland
Et hanegal ved daggry, alt for tidlig, dumme kræ.
For Gerå, var på landet, her var både folk og fæ
Den galede sit, kyk li ky, for dagen der var ny,
så sprang man ud af fjerene, til liv på land og by.
Til Madam blå der lokker med sin friske kaffeduft,
Det kunne få de sidste ud af dynens lumre luft,
Til morgenmad fra køkkenet, med gammeldags komfur.
Vi nød det hele, Gerå og vor landsby kultur.
Jeg husker svagt min barndom, men fra vores skoletid,
står minderne så klare, mens vi læste bog for vid.
Fra geografiens atlas og fra bogens visdomsord.
Om folkeslag i verden, på den kuglerunde jord.
En lommeregner fandtes ej i vores skoletid
Vi brugte kugleramme, dertil satte vi vor lid
En enkelt brugte facitlisten! Til de svære tal.
Men, den blev konfiskeret! Der sku regnes med tal.
I Gerå fandtes alt og idrætspladsen bød til leg.
Her var der altid mange, her var plads til dig og mig.
Jeg husker ganske tydeligt, når vi sku spille bold
Så stod vi i en klynge og sku vælges ud til hold.
Der stod vi så i gummistøvler, træsko eller hvad,
Vi havde med på fødderne, her var man ligeglad
De bedste spillere, de stod der kun en stakket frist.
Jeg tog det ganske roligt, og blev valgt allersidst.
Når møddinger sku køres ud, på mark og pløjes ned.
Ved forårstid når frosten og en vinter gik på gled.
Det lugtede af landbrug, og vor næse var ej sart.
Men vasketøj til luftning, røg af snoren i en fart.
Den gamle Massy Ferguson der vendte jord med plov.
Det gav en særlig stemning, i vor gamle by ved skov
For det var forårs tide og med lærkens trillefløjt
Ja selv om man fik travlt, så var humøret højt
Som moderne de skifter, i mit minde dette står
Man hørte nu the Beatles, moden blev, det lange hår.
Vi klædte os lidt spraglet ja nu skulle håret gro,
det spalter og det krøller, med frisure som afro
Vi var et syn for guderne, men det var tidens trendt
Ja sådan blev vor ungdom, barndoms tiden var nu rendt
Den gamle bonde samfund, skulle byttes ud med nyt
Strukturen blev brudt ned, alle stod så forknyt.
Det gamle var vel godt nok og hvad skulle vi med nyt?
Jo, industrien blomstrede og alle ku få dyt!
Nej ikke et i bamsen, men det tog vi med et smil
Skønt afro hår, til flipperstil, de fleste købte bil.
Men, ældre folk tog afstand, lad os be om gameldas´
Og enkelte på vejen op, der røg en pibe hash
Og kvinderne blev frigjort, viser frem de bare lår
Med øjnene på stilke nyder vi de lækre skår
Det var i brydningstiden, vores landbrug var for småt.
Det trængte til forandring, ellers blev det aldrig godt.
Skønt sliddet her var stort nok, så var kræfterne for små
Og dertil pesticiderne, der gled i havet blå
Ja det var lidt af minderne, fra tiden der svandt bort
Fra dengang man ved juletid, hvert år fik julekort.
Så skrev man til hinanden, Hvordan går det gamle ven?
Med venlig hilsen fra. En gammel Gerå-bo, igen.