Melodi: Vidar Sandbeck - Tekst: Robert Arnold
Se, før jeg blev gift, så loved' jeg
min kone hvad hun ønsked' sig,
men fra den stund hun blev min brud
så alting anderledes ud.
Hun ønsked' sig en luksusbil,
men i stedet fik hun en neglefil,
Tra-la-la-la, hvor er det nemt,
om hundred' år er alting glemt.
Jeg lovede hende eget hus
og hun gik rundt i'n salig rus.
Og inde i en flot butik
så vi et møblement i teak.
Men efter sytten år, så bor
vi til leje her hos min svigermor.
Tra-la-la-la ...
Jeg talte så smukt om livets gang,
om sammenhold og fuglesang,
og jordbærgrød med fløde på.
Men sådan sku' det ikke gå.
Vor 'honeymoon' til Capri strand
blev på tandemcykel til Langeland.
Tra-la-la-la ...
Jeg lovede hun en dag sku' få
de kjoler som hun peged' på,
og smykker af det pure guld,
jo, jeg tog hele munden fuld.
En bjørnepels, jo tak farvel,
den bli'r stadig båret af bjørnen sel' ...
Tra-la-la-la ...
At love er nemt, det har jeg lært,
men holde ... det er sørme svært.
Og skal man leve pænt i fred
må konen ha' tålmodighed.
Men bare hun er stærk i tro'n
kan jeg stadig få mig en dram på kro'n.
Tra-la-la-la ...