Logo

Gyngerne og karrusellen

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Melodi: Herbert Steen - Tekst: Ulrich Ravnbøl

 

Da Tivoli sku' åbne sa'e kunderne farvel,

og gik med både veteranbil og børnekarrusel.

Den stakkels direktør sa'e: Nu går vi da fallit,

for folk, de elsked' det der gamle skidt,

men hva' så tar vi Uglebjerg, ham får vi nemt til at gå i fælden,

så vi kan tjene ind på gyngerne, hvad vi har mistet på karrusellen.

Såd'n går det altså hvert år,

uh, så blir der opført en vældig scene.

Så skal vi redde stumperne, først kommer jeg og til sidst Marlene.

Vent blot og se, næste år blir det slemt:

Så går måske både Harlekin og Columbine,

ganske uden hensyn til folkets føl'ser.

Og tænk så, hvis vi skal miste ham,

der sælger bøffer og varme pølser.

Nå, sku' det ske, så lover jeg Dem:

Her beholder man frikadellen,

så De kan tjene ind på gyngerne,

hvad De har mistet på karrusellen.

 

I Kongens København er vor's boligmangel stor.

Men vi har øl og pandekager - og verdens længste bord.

Vi mangler hospitaler og børnehaver. - Men

sku' vi beklage os? Hvor vil I hen?

Vi har jo Urban Hansen, byens største mand siden enevælden,

så vi tjener ind på gyngerne, hvad vi har mistet på karrusellen.

Urban er så højt begavet -

hvad vist kun de færreste af jer aner;

for selv de allerklogeste

kan ikke fatte hans mange planer.

Jo - København er'n vidunderlig by:

fortovscafe'r, restauranter og det søde natteliv.

­Man har det næsten som en pariser.

Vi her i København betaler bare to gange så høje priser.

Godt, at vi kan få turisterne i tusindvis til at gå i fælden.

Så vi kan tjene ind på gyngerne,

hvad vi har mistet på karrusellen.

 

I dag kan man få trykt li'e præcis hva' det ska' vær'.

Og man kan købe, alt hvad hjertet og ... Vendelkær begær'.

Alli'vel ser man pornobetjenten rykke frem

men stav i hånd - for' få lidt med sig hjem.

Og så skal han i seng og rigtig lig' og hygge sig med modellen.

Så han tjener ind på gyngerne, hvad han har mistet på karrusellen.

Så der ligger han i dagevis og har det rart,

mens han censurerer.

Og jeg får behovet dækket

ved at ta' en tur rundt på vor's museer.

Staten gi'r gudskelov penge til kunst -

osse til bil'der af piger og af drukne mandfolk,

der med brunstigt blik river deres tøj af.

Der gør det nemlig ingenting, når bare maleren hedder Goya.

Og vi kan få sjofle bil'der nok,

hvor der står Rubens på akvarellen,

så vi kan tjene ind på gyngerne,

hvad vi har mistet på karrusellen.

 

Hver søndag stiller præsten i kirken klokken ti.

Der står han ene og forladt uden publikum, fordi

i Tjæreborg var alle til lørdagsbal på kro'n.

Hvad gør en præst så i den situation?

Han slæver hele menigheden til Mallorca i caravellen,

så han tjener ind på gyngerne, hvad han har mistet på karrusellen.

Og svigter de kære sognebørn,

ta'r han på korstog med hele koret.

Men turen er ganske hyggelig,

og den gi'r skillinger ned i foret.

Hjemme i Tjæreborg går det lidt sløjt.

Kirken er tom, orglet bruser ikke længer',

ingen gider synge med mer' på Grundtvigs salmer.

Men når pastoren sidder med dem på en bar under Sydens palmer,

så synger selv de værste,

når blot de først har smagt lidt på muskatellen,

så han tjener ind på gyngerne,

hvad han har mistet på karrusellen.

 

Vi har det godt herhjemme, gid Danmark må bestå,

så længe røde Aksel spejler sin top i bølgen blå.

Importen den er stor, og vi køber den på klods,

så levefoden er høj her hos os,

hvor vi forstår fidusen med at leve højt på valutagælden,

så vi sætter til på gyngeme, hvad vi har mistet på karrusellen.

Snart skal vi ind i Fællesmarkedet,

det bli'r dejligt for bacongrisen,

den får de andre billigt,

men til gengæld stiger hjemmemarkedsprisen.

Så sættes støtten til landbruget op,

men skal en arbejder bare se på det,

næh tak, uha, han kræver kompensation for momsen

selvom vi ved, at vi allesammen meget snart ryger ned med 'nomsen'.

Men danskere har en ganske særlig evne,

som vist tør kaldes sjælden,

for vi sætter til på gyngeme

og bruger resten på karrusellen.

 

 

Lanceret i Tivoli Varieteen 1967 af Preben Uglebjerg, som gjorde denne vise kendt og elsket. Preben Ugle­bjerg var med, da rocken kom til Danmark. Han ind­spillede med Peter Plejls Orkester den første danske plade med betegnelsen 'rock and roll', dog med en noget pæn og skolet stemme. Preben Uglebjerg døde desværre altfor tidligt ved en trafikulykke i 1968.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (75 stemmer)
Siden er blevet set 26.287 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1274826-08-2019 12:40:49 Nikolaj lodahl Madsen
Jeg synes ikke teksten stemmer overens med hvad han synger.. Tror den skal lyttes igennem igen. :)
1082702-02-2017 18:44:23 HårdIkanten
Der er et par små fejl rundt omkring i teksten
908916-06-2013 16:07:35 jytte
det var sjov jeg sad med en krydsog tværs og skulle finde ud af hvad sangen hed og så var det gyngerne og karruselel så huske man på preben uglebjerg jeg er en dame på 70 år
909006-08-2012 11:48:13 ida
en sjov sang, der for min generation , der ved, hvem der sigtes til,får os til mindes "gamle dage"

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her