af Rachel Rastenni
Se her kommer mutter med kost og spand,
med skrubbe og klude og sæbevand,
nu bli'r der en plasken, en sjasken og tørren,
for påske og pinse og jul står for døren.
Hun gnider panelet med vaskeskind,
med rumpen i vejret og knæene ind,
for den, som vil ligge lidt foran sin næste,
må styrte omkring som en hvirvelvind.
For tiden er så kort, og det ku' hænde,
hun kom for sent, for sent til livets ende.
Når klokken er seks på familiens ur,
begynder hun forfra på samme tur,
så bli'r der en plasken, en sjasken og tørren,
for påske og pinse og jul står for døren.
Hun maste i går til hun næsten drat,
og straks det er mor'n ta'r hun atter fat,
for katten har listet med snavsede poter
på tæppet på gulvet i stuen i nat.
For tiden er så kort, og det ku' hænde,
hun kom for sent, for sent til livets ende.
Og dagen den går i en heksedans,
med skrubben og gnubben og møbelglans,
og vasken og plasken, og sjasken og tørren,
for påske og pinse og jul står for døren.
Hun suser fra loftet til kælderen,
hun maser, men når ingen vegne hen,
for når hun er færdig, så ta'r hun det forfra,
og forfra og forfra og om igen.
For tiden er så kort, og det ku' hænde,
hun kom for sent, for sent til livets ende.
Og mutter forsømmer sin lille mand,
til fordel for sæbe og kost og spand,
han mødes med plasken og sjasken og tørren,
for påske og pinse og jul står for døren.
Han standser og ved, hvad det er hun vil,
tag skoene af og ikke grisse til,
så rydder hun bordet for piber og bøger,
og ungernes klodser og ludospil.
For tiden er så kort., og det ku' hænde,
hun kom for sent, for sent til livets ende.
Ja, mutter hun vasker og skrubber og skur,
og under sig aldrig en middagslur,
men tiden skal bruges til plasken og tørren,
for påske og pinse og jul står for døren,
og gulvskrubben går i en evig ring,
den vimser omkring efter ingenting,
så hvis hun når frem til sin egen begravelse,
ville man syn's det var store ting.
For tiden er så kort., og det ku' hænde,
hun kom for sent, for sent til livets ende.