Mel.: Johann Schop 1642 - Fred til bod for bittert savn - Stille er min sjæl til Gud
De helliges samfund - Nadver - 459
1
Herre! hvor skal vi gå hen?1
gå fra dig, vor sjæleven,
fra den levende Guds Søn,
fra vor tros den store løn,
fra den eneste på jord,
i hvis mund er livets ord!
2
Nej, om end det klinger hårdt,
ej dit ord os kyser bort,
dybt vi føler, at på jord
døden er det hårde ord;
hvad der ånder liv i dødt,
er som kærligheden blødt.
3
Æd mit kød, og drik mit blod,
siger livets fyrste god,
på mit ord med brød og vin!
Da for dig var døden min,
da, oprejst af sorten jord,
jeg for dig til Himmels fór.
4
Hør det, hjerte, hvor du slår
i mit bryst med bange kår!
Tag vor Herre på hans ord,
nyd ham ved hans nådebord!
Æd hans kød, og drik hans blod,
og stat op, som han opstod!
5
Kongens Søn fra Himmerig
siger, vidner: Sandelig,
hvo, som i mit kød og blod
tager del med vilje god,
livet mit han har i sig,
som min Faders er i mig.
6
Ene det på jorden véd
Jesus og hans menighed,
verden tænker, det er tant,
hjertet føler, det er sandt,
at til støv er dalet ned
livet i Guds kærlighed.
N.F.S. Grundtvig 1837 og 1864.
1 Joh 6,68