Mel.: Johann Crüger 1649
Syndernes forladelse - Syndsbekendelse - 501
1
Herre, jeg har handlet ilde,
syndens byrde er så svar,
ej den vej jeg vandre ville,
som du mig befalet har;
sønderknust jeg ser tilbage
på mit livs henfarne dage.
2
Ak, jeg kan dig ej undvige
thi du alle vegne står;
vil jeg ud på havet stige,
om jeg ind i jorden går,
om jeg fløj til verdens ende,
du mig dog kan se og kende.1
3
Jeg bekender for dig, Herre,
at jeg gjorde skam og synd,
jeg dit barn ej ville være,
ak, din nåde mig forkynd!
o, at mine synder lede
ej optænde må din vrede!
4
O, hvad kan den byrde lette,
som så dybt mig trykker ned?
Angers gråd kan ej udslette
syndernes mangfoldighed;
trøst og håb og mod forsvinde,
hvor, ak, hvor er hjælp at finde?
5
O min Jesus, dine vunder,
ja, en dråbe af dit blod
gøre kan det nådens under,
at min skade vorder god;
derfor hen til dig jeg haster,
mig for dine fødder kaster.
6
Dig jeg al min synd vil give,
sænk i havets dyb den ned,
at jeg ren som sne kan blive,
klædt med din retfærdighed;
lad din gode Ånd mig drive,
at jeg fast hos dig må blive!
Johann Franck 1646. B.C. Ægidius 1717. Bearbejdet 1798.
M.B. Landstad 1861. Bearbejdet 1889.
1 Sl 139