Komp.: N. P. Hillebrandt Forf.: J. C. Hillerup
Hvor er du dog min søde ven,
i Ringsted eller Køje?
Måske du slider dagen hen
som karl i Tappernøje?
Ak, overalt, hvorhen jeg ser,
jeg tænker kun på dig, min Peer!
Jeg tænker, jeg tænker kun på dig, min Peer!
På denne klods af bøgetræ
vi sad af elskov fulde;
du kaldte mig "dit lille kræ",
hvad du vel ikke skulle.
Og når jeg nu på klodsen ser,
jeg tænker kun på dig, min Peer!
Jeg tænker, jeg tænker kun på dig, min Peer!
Den lærke, som i skabet står,
som tit for dig har klukket!!
Mon du endnu en sopken får,
som du den her har drukket?
Så snart jeg på den lærke ser,
den synger straks om dig, min Peer!
Den synger, den synger straks om dig, min Peer!
I stalden står den røde ko,
som selv du har opdraget;
som søskende I var, I to;
det har mig ret behaget.
Ja, når jeg nu det høved ser,
jeg tænker straks på dig, min Peer!
Jeg tænker, jeg tænker straks på dig, min Peer!
Et gribende kærligt brev, der viser, hvordan længslen efter den elskede kan få tingene i hverdagen til ustandselig at kalde billedet af ham frem i erindringen ... på den svedne facon, som så helt er sjællænderens.