Mel.: Nu velan, vær frisk til mode
Kristenlivet - Omvendelse - 589
1
Hvordan takker vi vor Herre
for, han gav sin Søn herned?
Mange skønner lidt, desværre!
på så stor en kærlighed;
deres onde syndelyst
dækker de med nådens trøst,
vil af Jesus intet lære
og dog sande kristne være.
2
Vist nok, ingen sjæl fordømmes,
når den på sin Jesus tror,
nådens kilde aldrig tømmes,
nåden er og bliver stor;
men det er en afsagt dom:
siden Jesus til os kom,
skal vi bort fra synden vige
eller aldrig se Guds rige.
3
At du vil i dine lyster
fare fort, som du er van,
og dig dog ved Jesus trøster,
går i evighed ej an.
Kære hjerte, ét af to:
enten udi bøn og tro
syndens vej at fly og hade
eller lide sjæleskade.
4
Lyset er i verden kommet,
ved du også, at du tror?
Har du nogen tid fornummet ,
at din Jesus i dig bor?
Har hans nådes strålers kraft
i din sjæl sin virkning haft?
Kan du i dit hjerte finde,
at der er et lys derinde?
5
Hvordan går man dog og drømmer
i en sådan vigtig sag
og i sikkerhed forsømmer
nådens dyrebare dag?
Det er tid at sanse vel
og at sørge for sin sjæl,
det er tid at forekomme1
Herrens strenge vredesdomme.
6
Lad din nådes glans oprinde,
milde Jesus, at jeg må
derved altid vejen finde,
som jeg har at vandre på!
Vær min formand, at jeg ej
kommer på den brede vej,
aldrig fra dit fodspor viger,
til jeg ind i Himlen stiger!
Hans Adolph Brorson 1732. (1) komme i forkøbet