Mel: Når man ser det hele sådan lidt fra oven
I dag - En højtidsdag, som længe mindes! -
vi her hos mor og far er mødt til fest.
Og, af taknem'lighed en vise spindes,
thi - blandt forældre er I to dog bedst!
Et kvart århundred´ vandred´ I tilsammen.
I delte ondt og godt, som det nu faldt.
Sammen stod I - år for år -
li´ fra jeres ungdomsår.
Og jer kærlighed har været fryd og gammen!
Når barndomstidens mange glade stunder
er blevet minder - først vi ret forstår,
i kærlighed fra mor og far det bunder,
den kærlighed I gav i barndomsår! -
Ja, først som store - da vi mødte livet,
forstod vi, hvad I to for os har gjort.
Ingen på den hele jord
elsked´os som far og mor.
Sammen har en fredfyldt barndom I os givet!
Kanske at I har ønsket flere penge?
- I havde drømme! - Hvem har ikke det?
Men , livet går i stadig rolig gænge,
og ej for jer - de store ting er sket!
Det største dog, det fandt I - kærligheden! -
Først til hinanden - så til hjem og børn.
Tryghed, ro og kærlighed,
det er ting, der tæller med,
og som giver evig sammenhold i reden!
Så, tak da - mor og far! - for alt i livet,
for trofast hjælp og overbærenhed.
Af hjertet tak for alt, hvad I har givet,
men først og fremmest: Tak for kærlighed!
- - - Med hyldest slutter vi vor lille vise!
Mod far og mor vi løfter vore glas:
"Længe leve" - skal I ha´,
og et dundrende H U R R A!
- Ej vi nok kan mor og far i sangen prise!