Logo

I dit korte liv

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Melodi: Kai Normann Andersen - Tekst: Poul Henningsen

Tilgi jeg sir et letsindigt ord.
Det er klogt, at De forstår det straks.
Bare en hyldest til denne jord,
for vi har jo kun den samme slags.
Verden har nu hadet mer end nok.
Vi kan kun besvare med at elske.
Selv i den jordiske kærlighed
findes våben mod et ragnarok.
I dit korte liv
er hver time dyr,
hvert sekund et dyrt sekund.
Du glemmer vel ikke, at årene ryer.
Se på dit ur:
Viserne flyer.
Hold dig vågen ven.
Vores lille liv
sluttes inde af en søvn.
Vi er af samme stof,
som drømme gøres af:
det store tomme rum.

Alle som påstår, der findes mer,
gir os veksler uden underskrift.
Mensket har dyrket en hob ideer
som erstatning for naturlig drift.
Enkel er din skæbnes smukke lov:
Hvert atom forlanger, du skal leve.
Mensket blev menske i kærlighed
gjort i elskov - ja det blev vi dog.
I dit korte liv
er det meste spildt.
Tænk igennem punkt for punkt.
Bedøm du det selv og bedøm det kun mildt:
Håndtryk blev glemt,
chancer blev spildt.
Hold dig vågen ven.
Hvorfor sove nu
i den lyse sommernat ...
Det haster med det kys.
Den kommer, før du tror,
den drømmeløse søvn.


Sunget af Liva Weel i Dagmarrevyen 1941. 'Vi er af samme stof som drømme gøres af ...' er et citat fra Shakespeares 'Stormen'. Liva skal have sagt til PH: "Poul,jeg aner ikke, hvad visen handler om. Er det noget med atomteori? Men de skal få den hver aften lige i masken, så de bli'r stille."
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (148 stemmer)
Siden er blevet set 39.857 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
808721-08-2014 22:40:10 knud
Fantastisk tekst. Hvilken leg med ord, så elegant, så rørende. Og jeg kan kun tilslutte mig helt og holdent. Melodien til teksten er bare så perfekt!
808817-12-2013 20:57:36 Svend Karstensen
Det er en tekst der ikke har fået den opmærksomhed, som den fortjener. Dog har Ulla Henningsen fremragende fortolkning gjort teksten mere kendt. Det er virkelig en tekst der rør noget i en. Men gad vide om præsterne synes om teksten?
808902-11-2012 22:11:34 Jan Bøttcher
Den smukkeste tekst jeg til tider har hørt, hvert et ord rammer så dybt.
809008-03-2010 09:08:31 JAN FALKENBERG
SMUK, DEN RØRER NOGET I MIG,
STØRST ER KÆRLIGHEDEN, OG LEV NU DU HAR KUN DEN ENE CHANCE

JAN
809111-02-2010 08:55:39 MHJ
jeg vil give den 12 på den n ye karakterskala, altså absolut
topkarakter, ikke mindst på grund af dens afvisning af 'liv efter dette'

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her