Christian Alvad 1984 - Thorkild Bjørnvig 1984
1 I hjerterne begynder
al visdom, alle ynder.
Fra vore pulse springer
til fodsål og til finger
/: til fodsål og til finger
den rytme, som bli'r dans. :/
2 Se, dansen er en lykke
for vingud, Eros, Psyke.
Liv efter linealer
har de så lidt som svaler,
/: har de så lidt som svaler,
kun hvirvler, sving og spring. :/
3 Se, dyr kan løbe, springe
og spile deres vinge
og lystigt galopere.
Kun mennesker marcherer,
/: kun mennesker marcherer
mod krig i dyster takt. :/
4 Dog, mellem vore aner
er nattergale, traner
og rokkende pingvinger
og springende delfiner
/: og springende delfiner
i rytme, sang og dans. :/
5 Hvem er nu hvem i hammen?
Lad os da holde sammen
med alle, som kan sanse
og synge, springe, danse
/: og synge, springe, danse
på vores grønne jord. :/