Logo

I Vandkunstens lille cafe

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Melodi: Hans Ole Nielsen - Tekst: Palle Fønss

Elvira sidder og spiller
i Vandkunstens lille cafe -
fra fingerspidserne dundrer
tung og ulidelig ve.
Elvira sidder og elsker
violinisten Hans
og lægger sit unge hjerte
i tango og brudedans.

Og Hans fortolker sin attrå
i strøg langs en kattetarm
og stirrer mod garderoben,
skiftevis kold og varm
for Oda i garderoben
ejer hans sjæl og sind.
Han knuger trist instrumentet
ind mod sin ensomme kind.

Og Oda i garderoben
sukker et lydeligt suk
og spejler sig længe i spejlet
og syns, hun er egentlig smuk,
men tårer og vågne nætter
har gjort hendes teint lidt bleg -
for Nero, negerportieren,
kigge! en anden vej.

Og Nero, negerportieren,
står og ser fornem ud,
men hjertet vånder sig heftigt
under hans sorte hud,
han blotter sin smertes dybde
i taxabil-fløjtens fløjt
for Nero, negerportieren,
elsker Elvira højt.

Og sådan er ringen sluttet,
og sådan blev fire led
samlet i tragisk orden
af en drilagtig smed:
Hans, Oda, Elvira og Nero
er ikke så sjældne at se -
de lever ikke alene
i Vandkunstens lille cafe.

Oprindelig lanceret af Karen Meyer i Cabaret 'La Blonde' 1954, men først rigtig kendt i Lone Kellermans fortolkning på pladen 'Før natten bli'r til dag' fra 1978.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (144 stemmer)
Siden er blevet set 14.607 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1374507-08-2023 12:04:42 Kenneth
4. vers skal nok justeres, hvis denne vidunderlige vise skal fremtidssikres
842109-12-2011 12:56:40 John
Tekst der gjorde indtryk allerede i forbindelse med de første ungdomsforelskelser, i 15 års alderen. Senere genopfrisket af Lone Kellerman, og nu genopdukket i 65 år alderen af samme grund som for 50 år siden.
842231-10-2011 13:49:15 Gert
En smuk sang, men også lidt trist - suk
842327-03-2011 11:54:13 Mogens Knudsen
en genial tekst deer handler om livets luner.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her