Fra revykomedien »Guderne te 'r sig«, 1940
Musik Kai Normann Andersen Tekst Poul Henningsen
Verdens tummel gør dig ør
sæt dig hell're hen og hør
tøbruddets stilfærdige musik.
Efter mørket kommer dag
efter vinter sommerdag.
Der kan du se månederne dog gik.
Verdens skæbne er så stor, at ingen bær den i sit sind
og vi må hvile vores nerver mildt i vejr og vind.
Ingenting. Ingenting,
pludslig springer smilet frem.
Bare det at året skifter og at nye fugle pifter.
Ingenting. Ingenting:
ta' lidt grene med sig hjem
så drømmer vi om forår og solskinsvejr
og verden er så dejlig, så dejlig.
Gå i solen i lyse klæ'er
det er stille ting, der gi'r livet værd.
Man er komisk indadvendt
efter alt hvad der er hændt.
Ingen har jo brug for hvad man kan.
Det er ganske lige fedt
om man ærligt mener lidt,
lidt som man vil slås for som en mand.
Primitive glæder er det eneste vi har igen.
Så lad os hvile vores hjerter kærligt ven mod ven.
Ingenting. Ingenting
er vi nok vurderet til.
Der er ikke meget ved os
når de store handler med os.
Ingenting. Ingenting.
Brikker i det store spil.
Men bare man forstår og ha nogen kær
er verden dog så dejlig så dejlig.
Sidde ham som man elsker nær.
Det er stille ting, der gi'r livet værd.
Gik et livs forventning tabt
i det kaos som er skabt
har vel det vi drømte sin værdi.
Luk den verden lidt på klem.
Ta' de stærke bøger frem -
dem efter sidst, verden var i krig.
Husk de gemmer våben som vi
mennsker aldrig lægger ned
i vores kamp for eksistens,
retfærdighed og fred.
Ingenting. Ingenting
er vel deres markedspris
for de nye kolde hjerter
men de står der og de er der.
Ingenting. Ingenting
gælder ånd naturligvis
men lytter vi til meningen hver især
er verden dog så dejlig så dejlig.
Tankens lys har sit klare skær.
Det er stille ting, der gi 'r livet værd.
--