(Søren Pipperups første kærlighed) Tysk folkemelodi ("Phyllis und die Mutter") Forf.: Erik Bøgh
Jæ hade te min mesters Berthe
en kærlighed - ja, den var ren!
men hun va falsk, å hinnes hjærte
de va så hårdt som krampensten.
Jæ sto i bøstenbennerlære,
jæ va kons dreng og ente mer;
men hinnes løst var guld og ære:
hun velle ha en tysk balbér.
Hun va mit håb, hun va min løkke,
hun va min tanke da å nat,
te jæ fek gort mit svendestøkke
å kom i frakke å i hat.
Nu fek jæ reng i begge øren,
å jæ fek tændt en "radekop,"
nu va jæ ente længer Søren,
jæ va den onge Pipperop.
Å nu be der en gratuleren,
å der be bal på vores kro,
å jaj å tysken - ham balbéren
vi friede nu begge to.
Men Amor, han æ landsforrædder,
å mester mæ, de ku jæ se,
å Berthe hun va ente bædder:
Di holdt med tysken alle tre.
Så dåli ha jæ aldri våren,
jæ husker blot, di bar me hjem,
å da jæ vovned næste måren,
så sa' jæ bare: "Den va slem!"
Di skønne drømme, di var fløjne,
den nye hat var lieså,
ud gek jæ mæ to brune øjne,
men jæ kom jæm mæ ed par blå!
Vise fra "Redaktionssekretæren", Folketeatret 1863 - en forestilling, som gang på gang toges på plakaten helt op til 1897.
Radekop: egentlig en cigar fra C.A. Radekops fabrik i København, men overgået til at betyde en billig, dårlig cigar.
En af Bøghs ikke så få dialektviser, som i stavemåde nærmer sig lydskrift. Men bortset fra tidstypiske ord og vendinger som f.eks. krampe sten og balbér, der næppe har noget med en bestemt dialekt at gøre, må det vel ligge nærmest at antage, at visen her skal foredrages på bredt sjællandsk.