(Den glade svend) Komp.: C. M. Bellman Forf.: Peter Faber
Ja, håndværksmanden har det godt,
endskønt han sjældent lever flot,
og skønt hans hjem er intet slot,
så har han det dog godt.
Der er dem, der sige, det er løgn,
at han søndag slide må som søgn;
lige fedt,
klokken eet
eller to eller tre,
så kan han la' sig se.
Så går han ud ad Vesterport,
som de for nylig bred har gjort.
Det kan nok hænd's, det værk er stort,
det går, som det var smurt.
Der han træffer på en ven fra Fyn:
"Er du med, så gå vi lidt i byen.
Gi'r du een,
gi'r jeg een,
gi'r du to, gi'r jeg tre
forstår sig: bajere."
Højt Sommerlyst jeg prise må,
der kan man chokolade få,
Alleenberg kan også gå
- men tonen er lidt rå.
Er det mørkt, man risikerer let,
at man sådan får på hovedet.
At få een
i Alleen
og gi' to eller tre,
er en sand fornøjelse!
I Tivoli man ind må ta'.
Man atter nødig vil derfra.
Men hvad jeg inte holder a',
er denne Tombola.
Den er fyldt med alt, som Noah's ark,
og min ven han havde trende mark.
Den var ren:
Der gik een,
der gik to, der gik tre,
ja, alle markerne!
Med andre ord, han gik til vands,
mens jeg mig fik en lille dans.
Af piger hvilken yndig krans,
o, sikken ungdomsglans!
"De er så smuk, så rød, så sund,
o, så ræk mig dog Deres rosenmund!
Sådan eet
er for lidt,
giv mig to, giv mig tre
af det, som De nok ve'."
Hvad blev der af det tidsfordriv,
af perlen i mit søndagsliv?
Den fine blomst, det slanke siv
er nu min trinde viv.
Og børn, kan De tro, det har hun få't,
fine folk forstå det ej nær så godt,
er det hedt,
får de eet.
Vi fik to, vi fik tre
- til en begyndelse.
Så sad vi ved vor middagsmad,
og mutter var så skælmsk og glad:
"Jeg ved nok, hvad du vil, din rad!
Du vil ud til Rimestad.
Gå med Gud, min ven, men husk blot på:
Givet hurra ham fra vore små.
Sådan eet
er for lidt,
giv ham to, giv ham tre,
ja, hele hundrede!"
En ægte, glad københavnervise med djærv fornøjelse over et par bajere eller tre, et lille rask slagsmål og en glad aften i Tivoli. "Vesterport, som man fornylig bred har gjort" blev nedrevet 1858, hvorved et nåleøje for trafikken ud af byen forsvandt. Helt godt blev det dog først, da man 10 år senere fik bygget en dæmning (kaldet Vesterbros Passage) over stadsgraven til afløsning for to broer, der fra det daværende Halmtorvet (i dag Rådhuspladsen) førte til Vesterbro. Tivoli lå uden for Vesterport, så det var naturligt, at vor håndværksmand efter at være sluppet ud gennem porten netop bød vennen fra Fyn på en Tivolivisit, inden han lod fynboen i stikken til fordel for hende med rosenmunden. Den omtalte (C.V.) Rimestad, var skolemand og politiker i svøb. I tiden efter 1848 og til midten af 50'erne søgte han valg til folketinget og gjorde sig gældende i hovedstadens foreningsliv, bl. a. i Håndværkerdannelses-foreningen, og hans demokratiske og Ejder-danske program gjorde ham populær, ikke mindst blandt håndværkssvendene.