Sverige - Bjørnstjerne Bjørnson 1859
1 Ja, vi elsker dette landet,
som det stiger frem
furet, vejrbidt over vandet
med de tusind hjem.
Elsker, elsker det og tænker
på vor far og mor
/: og den saganat, som sænker
drømme på vor jord. :/
2 Norske mand i hus og hytte,
tak din store Gud!
landet ville han beskytte,
skønt det mørkt så ud.
Alt, hvad fædrene har kæmpet,
mødrene har grædt,
/: har den Herre stille lempet, så vi vandt vor ret. :/
3 Ja, vi elsker dette landet,
som det stiger frem
furet, vejrbidt over vandet
med de tusind hjem.
Og som fædres kamp har hævet
det af nød til sejr,
/: også vi, når det bli'r krævet,
for dets fred slår lejr. :/