Albert Møller 1873 - Johannes Helms 1873
1 Jeg elsker de grønne lunde
med tonerne s vuggende fald;
jeg elsker de blanke sunde
med sejlemes tusindtal.
2 Jeg elsker hver dal, hver banke,
med kornets bølgende flugt,
hvor flittige hænder sanke
af arbejdets gyldne frugt.
3 Jeg elsker de brede sletter
i sollysets sommerpragt,
i vinterens stjernenætter
bag snetæppets juledragt.
4 Mig fryder din ros, din ære,
mig knuger din sorg, dit savn;
hver glans, hver plet vil jeg bære,
som falder på Danmarks navn.
5 Thi du er mig fader og moder,
- så synges fra strand til strand, -
langt mer end søster og broder,
thi du er mit fædreland.
6 Forstummed hver røst i skoven,
og falmed hver gylden frugt,
faldt nat over mark og voven,
jeg fandt det dog lige smukt.
7 Om alle de drømme bristed,
du har fra din ungdom drømt,
om trængsel og nød du fristed,
jeg elsked dig dobbelt ømt.
8 Men end er der sang i skoven,
højt bølger det røde flag;
end er der en Gud foroven,
der råder for Danmarks sag.