Melodi: Kai Normann Andersen - Tekst: Alfred Kjærulf
Hører du hende, den ensomme kvinde,
som nede ved havstokkens rand
sukkende følger de vandrende bølger
og nynner så tyst, som hun kan:
Jeg har en ven, en rigtig sailor,
der vil ta' kegler i hver en havn.
Det er en svend, der går på "varmen ",
og midt på armen, der står mit navn.
Så brav og ærlig, ja, han er herlig,
når han mig kærlig ta'r i sin favn.
Jeg har en ven, en rigtig sailor,
han vil ta' kegler i hver en havn.
Bønligt hun klager til storken som drager
mod Nilen på ilsomme færd:
Ser I min Halvor, så sig ham for alvor,
at hver dag jeg synger den' her:
Jeg har en ven ...
Ak, mon han kommer igen næste sommer,
ell'r kysser han bølgerne blå?
Så vil med smerte I åbne mit hjerte,
og der vil for evigt det stå:
Jeg har en ven ...
Fra lystspillet 'Alle mand på dæk' 1934. Endnu et eksempel på en sang om sømanden med en pige i hver havn, og hvad der deraf følger af længsel, frihed, ensomhed, glæde ved gensyn og selvstændighed.