Jeg savner dig Fanø,
din hvide strand,
din blånende himmel,
dit skummende vand,
din fløjtende lærke,
din blomstrende eng,
hvor lykkelig jeg vandred
som liden dreng.
Jeg savner dig Fanø,
når stormen suser,
og Nordsøen skummende
mod stranden bruser,
jeg savner dig Fanø,
dit hviskende siv,
ej skønnere melodi
jeg har hørt i mit liv.
Jeg savner dig Fanø,
når viben skriger,
og mågen skyndsomt
mod reden higer,
jeg savner dig Fanø,
dine stiers slyng,
ind mellem klitter
og blomstrende lyng.
Skrevet af ingeniør Wilhelm Forsberg, søn af kunstmaler Carl Johan Forsberg.