Fransk melodi: Ten souviens - tu? disait un capitaine (Thielmann)
Forf.: H. C. Andersen.
Jeg savner noget - skal jeg navnet sige?
Det er just ikke af en sjælden slags;
jeg savner - ja, en lille bitte pige,
ak, Herre Gud, nu ler man ad mig straks!
Tør jeg da aldrig elske, aldrig sværme?
Hvad? Er jeg ikke gammel nok dertil!
:,: Gud ved, jeg vil jo ej en sjæl fornærme,
nej, holde af, det er jo det, jeg vil. :,:
Enhver poet, selv ganske små personer,
har sig en kærest - det må være rart!
Man er ulykkelig, man sukker og man dåner,
oh, jeg må med, og jeg må med lidt snart.
Men endnu har jeg ingen ret i sigte,
at jeg kan blive mig min længsel kvit;
:,: Gud ved, jeg sværmer nok for mine digte,
men, Herre Gud, det er mig dog for lidt. :,:
Nej, jeg må eje - hvad jeg ville sige -
en kæreste; så får vel hjertet ro,
en lille, kun en ganske lille pige;
thi jeg er stor nok for os begge to.
Oh, kom! lad ej det søde håb mig svigte;
thi kærlighed dog klæder folk så net;
:,: men du må rose alle mine digte;
~hi jeg slår op, så snart du glemmer det. :,:
Sjældent har et ensomt hjerte med større selverkendelse og ironi sendt et nødråb ud i verden om følgeskab i ensomheden. En ægteskabsannonce med bøn om øjeblikkelig hjælp til en uhyre sympatisk livsledsager, som til gengæld ikke lover noget som helst undtagen øjeblikkelig skilsmisse, hvis han ikke bliver rost efter fortjenste. Sådan en annonce skal sandelig nok give bonus! Og, som bekendt, gjorde den det jo heller ikke.