(Musikglæde ) Komp.: Sextus Miskov Forf.: Jens Louis Petersen
Jeg var ansat ved banen, dengang jeg var ung,
jeg var drager hos DSB;
men så ble' man for gammel til det.
Og pensionen er skidt,
så nu hugger man i'et,
for at pengene de kan slå te'.
Når man nu'nte har råd
til at være lidt kåd,
så er det så herligt og skønt, a'
kommunen be'r folk
til gratis koncert
om somm'ren, hver eneste sønda'.
Publikum klapper, og hundene gøer,
og piber og fløjter slår triller
- i Fælledparken er højt humør,
hver gang a' Hye han spiller.
Så løftes man opad fra hverdagens larm
til musikkens dejlige land
- jo, tak! Ham Hye, han kan!
Når han gi'r "Traumerei",
bli'r mit hjerte som dej,
og så tuder jeg granvoksne mand.
Jo, og så denneher .
hvo'n er'ed den er .
den fra "Harlekins Millioner".
Den er fakta så køn,
a' man tror, det er løgn,
så'n med dvælende, smægtende toner.
Publikum sidder betaget og hør'
- ka' I mærke, hvor rygmarven kriller!?
I Fælledparken er højt humør,
hver gang a' Hye han spiller.
Det er ikke, fordi jeg er sentimental;
jeg er meget all-round - absolut,
jeg kan osse li' numre med fut!
Sikke staldkåd man bli'r,
når orkesteret gi'r
en honnørmarsch med trommer og trut.
,,1812"
og "Tre røv're fra Rold",
det er sager med knald og med krudt i;
men allerbedst er
nu de gammeldags:
"Den ormstukne" ... og "Maggiduddi!"
Minderne hvisker som aldrig før
om alle de gamle friller.
I Fælledparken er højt humør,
her gang a' Hye han spiller.
Jeg ved godt, de mondæne de si'er, a' musik
ska' vær' højstemt, dramatisk og fin
- må man spørre: Sku' det være grin
i Odd-Fellow Palæet
me' en node på knæet
at sku stave sig til melodien?!
Næh, ham Hye, han ve',
hva' det er, der ska' te',
han gi'r os den li'e i øjet,
så man glemmer den bajer,
der står under stol'n
og mutter i undertøjet!
Så'n en musik gi'r en søndag kulør
og kan hør's uden noder og briller.
I Fælledparken er højt humør,
hver gang a' Hye han spiller.
I årene op til og navnlig under besættelsen foranstaltede Københavns kommune hver søndag eftermiddag sommeren igennem radiotransmitterede friluftskoncerter fra musiktribunen i Fælledparken. Kgl. kapelmester Johan Hye-Knudsen dirigerede harmoniorkestret, og både han og repertoiret var så populært, at et broget folkelivsbillede udfoldede sig på den store plæne, hvor alle nød det tvangfrie samvær, og muntre hundebjæf krydrede transmissionerne (som støjen af knive og gafler middagskoncerterne fra restaurant "Wivex").