Jomfru vil De med i skoven
Melodi: LC. Kragelund - Tekst: W. Rantzau 1865
Kaldes også 'En tur til Charlottenlund' eller 'Den er a' Kragelund'. En af W. Rantzaus, døgnfluer, som var meget populær hos københavnerne, men også findes i mundtlig tradition hos landbefolkningen.
Jomfru, vil De med i skoven,
skoven, skoven,
magelig og rar
vognen er, jeg har;
Jomfru vil De med i skoven?
Fire pæne kavalerer,
passagerer,
venter på, at jeg
køre skal min vej.
Jomfru, hvad vil De ha' mere?
Ja, men Gud, næ føj,
vognen er så høj,
jeg må ha' en trappe, det er vel Deres spøg,
stå kun op på trinnet,
vær ej frygtsom sindet.
Tag imod min hånd, lille frøken, en herre sa' e.
Se, det gik jo nemt,
ja, men jeg fik klemt
rent min krinoline, og det var ved Gud slemt.
Skal jeg reparere?
vil De blot la' være,
ellers, ja, så står jeg af vognen, såfremt ...
Alt imellem, mens vi kørte,
småt jeg hørte
på min sidemand,
nydelig var han!
men hans ord mig ikke rørte:
- Jeg er, sa'e han, Probenreuter,
men det drøjt er
dette rejseri;
jeg vil se at fri,
gifte mig! - nå, så De fløjter!
Jeg er godt gardert,
jeg har assurert
hjertet mit fra sidste gang, da jeg blev fiksert.
Kærlighed hos herre!
den er såmænd værre;
nej jeg tror dem aldrig mer, det har jeg svoret på. Frøken, højt jeg svær,
at jeg har Dem kær;
hvorfor vil De flytte Dem, sidder jeg for nær?
Hvis man har forladt Dem,
skal jeg holde a' Dem,
lad mig Dem ledsage i aften jeg be'er!
Frøken, o lad mig Dem fange,
vær ej bange,
spring kun ned i hast,
jeg skal nok stå fast!
Gud, jeg takker tusind gange!
Armen dristig han mig rakte,
og han bragte
mig til "Niels Husar".
Kyllinger han har,
og champagnen, - hvor den smagte!
Frøken, til dessert
håber jeg, De gi' er
mig et lille kys! - nej, hør, må vi være her!
Straks min hånd De slipper,
for jeg har principper,
jeg er ej a' den slags, nej, det kan De stole på!
De er or'ginal;
stil min elskovskval!
Nej, jeg takker, herre, nej, jeg er ej så gal;
men lad os spadsere,
det vil Dem kurere. - .
Nå, lad gå! den dyd, frøken, er dog fatal!
Hør, hvor tonerne os vinke!
det er klinke
klinkevals med tryk.
De er vel for tyk,
er ej danser kan jeg tænke!
Jo, jeg kender, frøken, tror jeg
den historie:
jeg en klinkevals
danser om en hals;
De skal se mig i min glorie!
Hvor De fører rart,
det er åbenbart,
De har nok talenter; jeg tror, jeg gi' er mig snart.
Alt for godt jeg mærked',
at champagnen virked' ,
snart kun i det fjerne lød: "Den er a' Kragelund!"
Frøken, stol på mig,
aldrig svigter jeg;
kom nu, lad mig lede Dem, - det er denne vej.
Hurtig vi forsvinder,
lysene os blinder;
tro De mig, den skovtur forglemmer jeg ej!
Hvad der allermest mig ærgrer,
tænk, han vægrer,
vil ej holde ord:
gifte mig! - men stor
hævnen bli' er, det jeg sværger!
Sagen har jeg publiceret,
offereret,
tænk i honorar
otte mark sågar
den, der visen har leveret.
Ja, der ser De sel',
ingen moders sjæl
kan man tro herefter, men det er dog et held:
er han rejst, den røver,
væk med sine prøver,
har jeg dog min klinkevals: "Den er a' Kragelund!"
Ja, den melodi
er mit sværmeri,
ja, det er den eneste, som jeg ret kan li' e.
Både Strauss og Lanner
kun det bare vand er;
her er både takt og en sød harmoni.
Brugernes vurdering
5,0
(
3
stemmer)
Siden er blevet set 3.757 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Festbog
Der er allerede en bruger med det brugernavn.