gl. svensk melodi - Tekst oprindeligt svensk, fordansket af SAAP
Der var engang en pige, med navnet Josefin
Josefin-fin-fin, Jose-Jose-Josefin
Det eneste hun ejede, det var en symaskin´
symaskin-skin-skin, sy-ma-ma-ma-ma-maskin´
Og manden hun var gift med, han hed jo Jonatan,
Jonatan-tan-tan, Jona-Jona-Jonatan
var grim som bare pokker, men hun var li´sådan
li´ sådan-dan-dan, li´så-li´så-li´sådan.
Han ejede et skib, og han ud på havet for.
havet for-for-for, havet-havet-havet for
og skibet havd´ han arvet, fra sin gamle mor
gamle mormors-mor, gamle gamle oldemor.
Han skrev et lille brev, til sin kære Josefin:
Josefin-fin-fin, Jose-Jose-Josefin
"Kom her ombord i skibet, og tag med din symaskin´
symaskin-skin-skin, sy-ma-ma-ma-ma-maskin´.
Og sammen drog de ud på det store ocean
ocean-an-an, på det store ocean
de stødte på en klippe, da de var langt fra land
langt fra land-land-land, langt fra, langt fra, langt fra land
Og Jonatan han sagde: "Jeg tror vi sidder fast,
sidder fast-fast-fast, sidder-sidder-sidder fast
vi smider overbord, det vi har af overlast,
overlast-last-last, over-over-overlast.
Så smed han overbord, først den tunge symaskin´
symaskin-skin-skin, sy-ma-ma-ma-ma-maskin´
og efter den, så smed han sin kære Josefin
Josefin-fin-fin, Jose-Jose-Josefin
Nu går han dér og savner sin kære Josefin
Josefin-fin-fin, Jose-Jose-Josefin
Som sidder der på havets dyb og tramper symaskin´
symaskin-skin-skin, sy-ma-ma-ma-ma-maskin´